KUNST-ROCK

Fredag d. 9. maj kl. 18.00 -02.00 samt lørdag d. 10. maj kl. 11.00-02.00 inviterer Musikhuset Elværket til støttefestival til fordel for indsamlingen til skulpturen CENTURIAE ELSINORAE – Rundt om Helsingør.
Som for 100 år siden da skulpturen Erik af Pommerns Mindebrønd, der står på Axeltorv, blev rejst som folkegave til Helsingør, ønsker vi nu at samle ind til etablering af et stort monument for byens 600 års jubilæum.
Det lokale erhverv har allerede lagt over 200.000 og nu giver vi Helsingørs borgere mulighed for at bidrage til projektet via deltagelsen til støttefestivallen.
Der vil være mulighed for køb af mad og drikke, der kan nydes til musikken fra en række bands, der alle stiller op for at hjælpe til indsamlingen.
Begge dage har du mulighed for at gå på opdagelse af udstillingen om Helsingørs fremtid, der er produceret af Anonym Kunstner, i samarbejde med Helsingør Gymnasium og Kulturværftets Billedskole.

Om lørdagen mellem 11-16 kan du drop in til en workshop der giver borgere mulighed for at visualisere deres drømme og visioner om Helsingørs fremtid. Disse visualiseringer vil ende med at indgå i skulpturens 4 epoke der visualiserer Helsingørs fremtid.

Støttefestivallen skabes i samarbejde med Musikhuset Elværket, Elsinore 2032, Kulturværftet og Anonym Kunstner.